Forside
Hovedsider
Biografier
Pink Floyd diskografi
Kontakt
Sitemap

Links til Pink Floyd på nettet

Se en biografi af de enkelte medlemmer

Jeg selv surfer ofte på nettet efter Floyd nyheder o.l.
Faktisk er oplysningerne, du læser på mange af mine sider, fundet på nettet. Især nyhederne.
Ikke fordi jeg synes at du skulle gå udenom pinkfloydhyldest.dk men fra én Pink Floyd fan til en anden, så vil jeg da gerne komme med mine anbefalinger, til sider der er værd at besøge

I dag er der selvfølgelig, udover disse links jeg omtaler her på siden, en masse og bestemt ikke kedelige, officielle profiler på facebook. Du skal bare sørge for, at det er de officielle profiler du "rammer" :
Pink Floyd
Roger Waters
David Gilmour
Nick Mason
Der findes mig bekendt ikke nogle officielle Facebook sider for Richard Wright og Syd Barrett. Kender du til sådan en, må du gerne skrive til mig: pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)


Braindamage

Jeg kender ikke en bedre side på nettet end denne. De er altid fremme med nyhederne.

De får input direkte fra både Waters og Floyds pladeselskaber. Selvfølgelig er siden på engelsk, MEN det er i mine øjne den bedste og mest informative Pink Floyd Fan-side på nettet.

Som sagt er de gode til nyheder, men også lister med koncertdatoer, soloalbums og gamle interviews er bestemt et kig værd.


Us and Them
fandtes engang ude på nettet som et selvstændigt forum for danske Pink Floyd nørder og nydere. Det er desværre lukket idag. Der er dog en der har været smart nok til at lave en erstatning på Facebook.
Så vi kan stadig mødes i et helt dansk forum, hvor du kan læse, skrive eller spørge om alt, der har med Floyd eller medlemmerne af Floyd at gøre.

Desværre er det ikke så overskuelit som det gamle forum, men til gengælde sker der mere.

Det er ikke, som et forum er, opdelt i emner, men kører som alt andet på Facebook på en tidslinje.


Pink Floyd Hyperbase

Helt ærligt så er denne side nok bedre end pinkfloydhyldest.dk - i hvert fald informativt.

Desværre er sitet på engelsk, hvilket er ærgeligt, da Jacob kommer med rigtig meget god Floyd-information.
Jeg skal jo nok ikke sige "desværre", for det giver så mig en plads her på nettet. Hyperbase er på mange måder bedre end min egen her...

I hvert fald er siden mere end et besøg værd. Søger du information om Floyd, medlemmerne eller dem der har medvirket i Floyds karriere, er det her et rigtigt godt sted.


A Fleeting glimpse

Også et særdeles godt sted på nettet for os Floyd fans. Også med visse kontakter indenfor Floyds verden.
Ikke ligeså god som Braindamage, men god. De to sider samarbejder for øvrigt fra tid til anden

Besøg eventuelt deres "Hvem vil være millionær ?" side. Det er en rigtig god quiz-side

Jeg er lidt i tvivl om hvad der egentlig skete med siden her for nogle år siden. Den blev vist overtaget af en ny webmaster. Jeg synes at fornemme, at der var lidt dårelig atmosfære i den forbindelse, men det kan bare være mig, der har misforstået noget.


David Gilmour

I 2006 i forbindelse med sin 60 års fødselsdag og udgivelsen af sit "On an Island" album, fik Gilmour oprettet en hjemmeside. Den er et rent mekka for Gilmourfans og har selvfølgelig udviklet sig i løbet af årene.

Tonsvis af billeder og rigtigt mange links til en masse info om mesteren.
De fleste af billederne er taget af Polly Samson, og som hans kone kommer hun nogle gange steder andre fotografer ikke kommer.

Når ikke Gilmour er så aktiv, er siden det selvfølgelig heller ikke (Så fungerer siden mest af alt som et reklameorgan for Polly Samson), men der er mange timers læsnig at finde her.


Syd Barret

Selfølgelig har Syd Barrett en officiel hjemmeside. Siden startede i begyndelsen af 2009.

Siden er flot lavet og jeg synes at siden faktisk er overraskende aktiv, taget i betragtning at Barrett døde i 2006, og hvad musik angår, så stoppede han i 1970.

Så er du til Barretts forunderlige verden, både hvad angår hans kunst og hans musik, så er det her stedet at besøge.
Der er et væld af billeder og siden er fremme I skoene, så snart der er nyheder relateret til Syd.


Richard Wright

Jeg tror, at det var i forbindelse med hvad der skulle have været Wrights 80 års fødselsdag, at han endelig fik en officiel hjemmeside. Der var i hvert fald der, jeg opdagede siden.

Siden er flot lavet, og jeg tror at det er hans børn Jamie og Gala Wright, der står bag hjemmesiden. Det står angivet som Richard's Family, men det var de to, der stod bag udgivelsen af den remasteerede udgave af Wet Dream, som kom i 2023. Siden her opstod i 2022.

Så vil du vide lidt mere om den ellers lettere ukendte keyboardspiller fra Pink Floyd, er det her et godt sted at starte.
Der er et væld af billeder og spændende interviews. Både med Wright selv, men også Mason, Guy Pratt (Svigersønen) og Phil Manzanera for nævne nogle stykker
Mest interessant er nok siden med al den musik der inspirerede Wright selv


Roger Waters

Så er der The Big Guy. Han har i mange år også haft en hjemmeside, men den har bestemt ikke altid været lige spændende.
Den startede som en rimelgt almindelig officiel side, men vil altid have stærkt fokus på lige præcis det, der rør sig lige nu. F.eks.den gang Sony skulle sælge pladen Ca Ira. Det var det enestes der var at finde på siden i mange år.
Det er vel også OK, men lidt ensidigt.
Derfor er der ofte meget politiske budskaber på denne side.
Den gang Wright desværre gik hen og døde, var forsiden i lang tid præget med Waters afskedshilsen til Rick Wright. Rigtigt flot - men det gør altså ikke sitet særligt spændende. Der var ingen links videre til nogetsomhelst.

I 2010 skete der noget. Waters planlagde sin The Wall tour og nu var siden rigtigt proff bygget op. Stadig kun fokus på en ting ad gangen, bevares, men flot.

Om Waters side nogensinde vil kunne komme til at favne ligeså bredt som for eksempel Gilmours og Barretts sider, ved jeg ikke.


Pink Floyd Den officielle side

I mine øjne er det ret tydeligt at der er en officiel side, som antageligt pladeselskabet står bag. Alligevel er der en masse information at hente her og siden er bestemt et besøg værd. Nyhederne skal du nok først finde på Braindamage, men senere kommer de da også her.

Det er en topproffesionel opbygget side. Der er timers underholdning og læsning gemt i alle de links der er på siden og det meste af det er fantastisk flot sat op.
De ændre af og til fuldstændigt opsætningen af siden, så da jeg ikke er særligt flittig til at opdatere min side, skal jeg ikke her sidde og komme med anbefalinger til hvad du skal læse, men i stedet anbefale dig at kaste dig ud i det. Om så du er nybegeynder eller garvet Pink Floyd nørd, så er der guldkorn og underholdning at hente her


The Pink Floyd Project
De skal også nævnes her.
Siden er meget rar at linke til, så man kan se, hvornår de spiller næste gang.
Jeg har selv været inde og nyde deres musik, og kan kun sige, at det er en god erstatning for manglen af den ægte vare.
Kan klart anbefales

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk.
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog
[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)

eXTReMe Tracker