Vidste du at Comfortably Numb alene i officielle udgivelser, er udgivet langt over 40 gange?
Og her tæller jeg kun Pink Floyds og medlemmernes egne. Jeg tæller ikke coverbands med, men når Waters eller Gilmour har udgivet noget livemusik, så tæller det med her.
Jeg vil påstå, uden at have talt virkelig efter, at det er det nummer der er spillet mest og udgivet flest gange af alle Pink Floyds numre. Jeg ved at "Dark Side of the Moon" er spillet meget ofte - fra ende til anden. Stadig kan jeg ikke komme på noget enkelt nummer, der er spillet og udgivet oftere. Ret mig hvis jeg tager fejl.
En del versioner er liveoptagelser og andre bare genudgivelser. Dem er der
stinkende mange af.
For eksempel tæller jeg den oprindelige CD (Vinyl) fra 1979
som en og filmen fra 1982 som nummer to. Det er grundlæggende den samme version
(Er det ikke?). Også når der er lavet opsamlingsplader så som Echoes, har jeg talt
den med. Igen er det vel samme version. Og så videre.
Årstal | Cover | Beskrivelse | |
1979 | 1. | The Wall CD
Originalen som den blev besluttet at udgive den oprindeligt. Oprindeligt på vinyl. For ikke at gå i for mange detaljer, så har jeg valgt ikke at tælle både
vinyl og CD. Jeg tæller dog både VHS og DVD med, da musikken ofte er blevet
restaureret da de digitaliserede den. |
|
1983 | 2. | Biografpremiere i 1982 og udgivet på VHS i 1983.
Comfortably Numb er vist næsten den samme version som på pladen. Der er vist noget med Wright's keyboard er mixet ud lige før den sidste solo. |
|
1988 | 3. | Live på A Delicate Sound of Thunder
En frisk start på det gamle band. Uden Waters drager de på turne og det afstedkommer denne live-CD, der blev udgivet
i november 1988. |
|
1989 | 4. | Selvfølgelig kom A Delicate Sound of Thunder
også på VHS. Det gjorde den i juni 1989. Først i 2020 blev den digitaliseret og udgivet som en del af "The Later Years" boksen (2019). Senere kom den til salg separat (2020). |
|
1990 | 5. | Live på Live in Berlin Waters store show. Det er jo ikke Gilmour på guitar her, men det er jo Waters, så det tæller som en officeil udgivelse og ikke en coverversion. Denne udgivelse er på CD, optaget i 1990 og udgivet kort tid efter. |
|
1992 | 6. | En opsamlingsboks. Det må være den første, men BESTEMT IKKE den sidste
Shine on boxen Det er ikke alle Pink Floyds plader, der er i denne boks, men den vi er interesseret i her, er jo også kun The Wall, og den er med i kassen. Så her tæller vi en til udgivelse, selvom den ikke bidrager med noget nyt lyd - jeg tvivler på at de overhovedet har gidet remaster lyden. Ærligt indrømmet, så har jeg aldrig købt boksen. |
|
1995 | 7. | Live på cd P U L S E Af mange bliver denne udgivelse betragtet som den bedste liveudgave af dem alle, men den diskussion skal vi ikke tage her. Mange år senere udkom denne koncert på DVD, men hvad jeg kan læse og høre, så er det ikke samme optagelse på CD og DVD. Så jeg tæller DVD'en som endnu udgivelser når vi kommer til den (2006). |
|
1996 | 8. | Live på Live in Berlin Nu med billede på. Denne udgivelse er selvfølgelig også optaget i 1990 men mig bekendt først udgivet i 1996. Jeg kan godt huske forkert, men under alle omstændigheder tæller jeg den med som endnu en udgivelse. Den kom vist først på DVD i 2003. Året efter kom den så igen på DVD men denne gang med "ekstra materiale". Den tæller jeg med længere nede. |
|
1999 | 9. 10. |
Biografpremiere i 1982, udgivet på VHS i 1983 og nu 16
år senere kommer den så digitalt.
Når du nu udgiver den på DVD, så kan de jo ligeså godt udgive den 2 gange... |
|
2000 | 11. | Live på Is
There Anybody Outthere? Første gang Comfortably Numb bliver spillet live, må have været til de 31 The Wall koncerter dengang i 1980/1981, som så bliver udgivet her i år 2000. |
|
2001 | 12. 13. |
Waters version på In the
Flesh - live Denne version er udgivet på både CD og DVD, men det er mig bekendt samme indspilning. Skal man så tælle det som en eller to udgivelser? Man skal tælle den for to, da vi skulle betale for begge versioner. |
|
2002 | 14. | Echoes Atter den originale indspilning fra 1979, men genudgivet for at få lidt flere penge ud af os stakkels små fans. Her kan det måske bemærkes at salget af denne CD steg med 1.343 procent, i 2005 efter Pink Floyds liveoptræden ved Live8. |
|
2002 | 15. 16. |
Fremført og sunget af Gilmour, med hjælp fra Robert Wyatt, på
In Concert
Samme skive, men nu sunget af Bob Geldof, dog optaget en anden aften end da Robert Wyatt sang. |
|
2003 | 17. | Så udgiver vi lige Live in Berlin igen, men denne gang på DVD og dermed i 5.1 Surround Sound. | |
2004 | 18. | ...og igen udgiver vi lige Live in Berlin, men denne gang i Special Edition med en lille smule ekstra materiale og så selvfølgelig i en flot ny indpakning. | |
2005 | 19. | Genforeningen på Live 8 . Det må næsten være den ultimative genudgivelse det her. Det er IKKE originalindspilningen fra 1979. Ej heller fra de oprindelige koncerter i 1981/1982. Derimod alle fire Pink Floyd medlemmer sammen - det bliver ikke større. | |
2006 | 20. | P U L S E
Og Live på DVD, adskillige år efter koncerten var kommet på CD og efter rigtig lang tid i teknikker-rummet. Den skulle have været ude i 2005 og det er også det, der står på DVD-coveret, men den kom altså først i juli 2006. Mig bekendt ikke den samme version som på CD'en. Jeg bør ikke nævne det, da den diskussion har kørt i årevis, men mange betragter denne udgave af Comfortably Numb som den bedste af dem alle - hov så nævnte jeg det alligevel. |
|
2006 | 21. | Live and in Session. The AOL sessions blev de også kaldt. Wright og Gilmour synger i fællesskab. Den er vist svær at få fat på denne DVD, men er ikke destomindre en officiel udgivelse. Nogle af numrne på DVD'en er vist kommet med på "Live in Gdansk" men ikke Comfortably Numb. |
|
2007 | 22. | Oh by the Way
"Vi skal lige have lidt flere penge ud af de naive fans, så vi udgiver lige de samlede
værker".(En gang til) Intet pænt kan siges om denne udgivelse, men det giver et hak mere i "Comfortably Numb-skæftet" for samlingen indeholder selvfølgelig The Wall |
|
2007 | 23. 24. |
Sunget af David Bowie på Remebmer that Night.
Når nu Bowie var inde og synge Arnold Layne, kunne han jo ligeså godt synge et nummer mere. Tak for det David og David.
Og på samme skive er der en udgave sunget af Gilmour og Richard Wright på. Ikke optaget samme
aften som ovenstående med David Bowie, men optaget samme sted. |
|
2008 | 25. 26. 27. |
På Disc 2, som er en cd, er koncerten optaget Live i Gdansk og sidste nummer på skiven er selvfølgelig Comfortably Numb. Disc 3 der så er en DVD, er det igen koncerten fra Gdansk bare med billeder nu. Her er det lidt pinligt nu, men jeg mener ikke at han spillede dernede mere end en aften.(Det pinlige er at jeg ikke er sikker), og i så fald er det samme indspilning som ovenfor. På Disc 4, som igen er en DVD er det ikke optaget i Gdansk, men derimod
optagelser fra 2006 The Mermaid Theatre i London, hvor han altså også spillede Comfortably Numb.
|
|
2011 | 28. | "Japansk" tryk Vinyl Single Box Hvad skal jeg sige? Man kunne, kan stadig nogle steder, købe en lille æske med tre vinyl singler i. Kun ægte nørder kunne være dumme nok at smide penge efter sådan noget bras... jeg har den. En af skiverne havde så Comfortably Numb på A-siden og Hey You på B-siden. |
|
2011 | 29. 30. |
Alle Roger Waters samlede udgivelser genudgivet... nåja ikke alle, men en del af dem. Han har ikke "Live in Berlin" med, hvilket kunne have givet os undnu et hak i skæftet, men han har "Live in the Flesh" både som DVD og CD hvilket giver to gange Comfortably Numb. | |
2011 | 31. | Opsamling Discovery
Igen en opsamling eller rettere en samlet udgivelse af alle deres plader |
|
2011 | 32. | Opsamling A foot in the Door Igen er det en gammel optagelse de genanvender. Her siger de at den er remasteret, hvilket den vel også er, men det er stadig samme version som den originale fra november 1979 |
|
2012 | 33. 34. 35. 36. 37. |
The Wall Immersion box kom på gaden i
2012 og bød - ikke særligt overaskende - på en stribe af nyudgivelser af netop Comfortably Numb.
1) The Wall Remaster Disc 2 (cd). Igen taget fra den originale plade fra 1979, i ny flot indpakning
og en der har remasteret lidt ekstra bass på. |
|
2013 | 38. | Nu også på 121212, sjovt nok optaget 12. december 2012 Det er et velgørenheds show, til gavn for ofrene for orkanen Sandy, hvor Waters deltog. Her spiller han blandt andet Comfortably Numb |
|
2015 | 39. 40. |
Så kom Waters mangeårige turnee på DVD, Blue-ray, CD og sågar på vinyl.
Da det er de færreste der køber mere end en af disse fire udgaver, vil
jeg vælge at tælle det her som en omgang Comfortably Numb. Nu sagde jeg, at der er ikke en nogen, der køber alle 4 udgaver, men et staldtips: Hvis du køber den på CD, får du kun koncerten og ikke hele hans ellers nok så spændende roadtrip. |
|
2017 | 41. 42. 43. |
2016 bev året hvor Gilmour genbesøgte Pompeii og velsignede verden
(Italien i hvert fald) med to liveoptrædender. Hvis man køber "De Luxe"
udgaven, og det gør en ægte Pink Floyd fan. (Nørden køber vinyl, men
det kommer vi tilbage til.) og i den box er der 2 CD'er og 2 Blue-ray/DVD'er.
Selvfølgelig afslutter han koncerten med Comfortably Numb, så med både CD og Blue-Ray er det "to hak i skæftet". Der sågar en, i hvert fald på papiret, forskel på 18 sekunder på de to udgaver. (Har ikke haft tid til at nørde igennem om der egentlig er forskel. Som om det ikke var nok, så er der også en udgave i ekstramaterialet, hvor Jon Carin synger. Det er så fra tidligere på turneen og er optaget i Sydamerika. Og så var der lige vinyludgaverne, som jeg nævnte. Skal de tælles med? Man kan købe CD'er og DVD'er og Blue-ray og så også vinyl. Det er et valg og ikke flere nyudgivelser, så jeg tæller ikke dem som ekstra udgivelser. |
|
2019 | 44. | Selvom Waters har passeret de 70 år, så er han ikke for gammel til at fare verden rundt på turnee. Us+Them er en ny film bygget over en koncert. Som ekstra nummer med Kilminster på guitar får vi her den 42. udgivelse af Comfortably Numb. | |
2019 | 45. 46. 47. 48. 49. 50. 51. |
The Later Years boksen. Som navnet antyder er det en boks, der udover at være tæske dyr, indeholder en hel
masse musik, og dermed også en hel del udgaver af Comfortably Numb:
1) CD 2 af Delicate sound of Thunder (Remixed) Det får jeg til 7 udgaver!! |
|
2022 | 52. | Nu nærmer Waters sig de 80 år, og farer stadig verden rundt på turnee. The Lockdown Sessions udgivet efter corona nedlukningen og som ekstra nummer er her en spritny og noget dysotopisk udgave. |
Nåh, hvor mange fik du talt det til? Har jeg glemt nogle? skriv gerne til mig hvis
det er: pinkfloyd@pinkfloydhyldest.
(tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)
Det skal måske lige tilføjes at denne
side er sidst opdateret december 2020. Ikke at jeg tror at der noget i støbeskeen,
men med det tempo Gilmour, Waters og EMI spytter udgivelser ud, så ved man jo aldrig.
Jeg får det til over 50 udgivelser af samme nummer.
Det sjove er, at det først rigtigt
tager fart efter år 2000. Det er bemærkelsesværdigt, at når man siger, at alle går bort
fra medier som CD og DVD, og at folk hellere vil downloade eller streame deres musik, så eksploderer
udbudet.
Fra 1979 til 1999 - altså 20 år - er nummeret, i følge min liste, udgivet
9 gange, men de følgende 20 år er vi allerede oppe på over 40 udgivelser mere.
Jeg har selv bidt mærke i hvor mange gange Gilmour har udgivet Comfortably Numb. Mand! han må have spillet det nummer mange gange. Først de 31 The Wall shows, så i slutfirserne da Pink Floyd drog på turnee første gang. Og i start halvfemserne da de drog på turnee igen. Så siden da han selv tog på turnee efter sin 60 års fødselsdag. Jo, han har spillet den mange gange... og alligevel spiller og synger forkert, da han gæsteoptræder i London i 2011 med Waters (Vi er alle mennesker)