Forside
Hovedsider
Biografier
Pink Floyd diskografi
Kontakt
Sitemap

Immersion Box sæt

A Foot in the DoorPladerne udkommer løbende mellem september 2011 og februar 2012

26. September 2011 udkom :
The Dark Side of the Moon - Immersion Box Sæt (6 disc)
The Dark Side of the Moon -Experience Version (3 disc)
The Discovery 14 Studio Album Catalogue Box Sæt (14 disc)

7. November 2011 udkom :
Wish You Were Here - Immersion Box Sæt (5 disc)
Wish You Were Here - Experience Version (2 disc)
A Foot in the Door - The Best of Pink Floyd(Enkelt disc)

27. Februar 2012 udkommer:
The Wall - Immersion Box Sæt (7 disc)
The Wall - Experience Version (3 disc)

EMI er i pengenød. Undskyld, men det er altså det første jeg kommer til at tænke på når jeg ser det her udlæg.
En ordentlig bunke gammel vin på nye flasker.
Bevares, det er godt nok nogle flotte nye flasker de kommer den gamle vin på, men hvor meget er der at komme efter, som man ikke allerede har i sin pladesamling ?
Jeg synes at det er at håne sine fans, at udgive så mange flotte indpakninger, men skal skåne dig for flere af mine sure opstød og prøve at holde mig lidt objektivt til det her..

For at komme med EMI og Pink Floyds forklaring, så er det her sidste udkald. Medierne CD og DVD er langsomt ved at udgå.(Det hævdes i hvert fald) Så hvis de skal nå at udgive en hel masse ekstra materiale på CD og DVD, så er det ved at være sidste udkald

The Dark Side of the Moon er fra 1973 - mange af dagens Floyd fans var end ikke født den gang - og dengang spekulerede man altså ikke så meget i at man skulle sælge ekstra materiale til jul.
Hvis vi bliver lidt ved "Dark Side", så er der jo allerede kommet en del ekstra materiale tilgængeligt til den. Faktisk en hel DVD med ekstra materiale. Hvis det ikke var nok, så er der jo også en hel del optagelser fra studiet, da de optog pladen, som ekstramateriale på filmen Pink Floyd i Pompei

Hvad er det så Pink Floyd og EMI tilbyder nu ? Jo, der ER noget at komme efter for de vikelige nørder.
Den gang man introducerede Dark Side of the Moon i '72/'73 stykker, brugte man faktisk quadrofoni. Det er det der i dag er erstattet af sorround sound. Så nu har du altså muligheden for at opleve noget af det oprindeligt planlagte lydbillede, som mestrene selv baksede med dengang. Waters brugte lidt på sin forrige turnee, da rejste rundt med Dark Side of the Moon. Det har selvfølgelig været hans "egen udgave" men nu får du adgang til den officielle udgave.
Jeg husker da jeg hørte Pink Floyd live i 1987 hvordan et nummer som "Shine on You Crazy Diamond" ikke bare var i strereo men nærmest flød ned gennem salen (Nej jeg var ikke på stoffer). Måske er det noget af det vi kan forvente.

Som en lille notis på braindamage kan det læses, at dette måske kun er starten. Måske laver de samme nummer med flere af deres gamle plader. De har jo allerede gjort det med "Piper at the Gates og Dawn" da den fyldte 40 år. Den blev også udgivet med 3 CD'er og en lille bog og i en rigtig flot indpakning.

Lad os tage det fra en ende af. Hvad er det der bliver udgivet ?

Der bliver udgivet tre
"Immersion box sæt".

Dark Side of the Moon Immersion Box Set

Wish You Were Here Immersion Box Set

The Wall Immerison Box Set

"Immersion" betyder vel egentlig "nedsænkning", men skal her nok forståes som "Fordybelse". Altså er det her ment som nogle ækser med et indhold, der gør det muligt at virkelig fordybe sig i den enkelte plade.

De samme tre plader bliver også udgivet i tre "Experience version"

Dark Side of the Moon Experiense Version

Wish You Were Here Experience Version

The Wall Experience Version

Altså ikke længere et box-sæt, men dog stadig lidt ekstra. Nu er det ikke længere "fordybelse", men bare "en oplevelse". Nåja "Erfaring" eller "oplevlese" - oversæt det som du vil ;o)

Det må nok betragtes som en "skrabet udgave" af Immersion box sættet.Man bliver ikke helt sænket ned i musikken, men kan stadig få våde tær.

Så genudgiver de samtlige af Pink Floyds plader som en samlet box. Denne gang kaldet "Discovery".

Hvad jeg kan forstå på Amazon så kan man købe disse plader enkeltvis. De er som altid digitalt remastered, men ellers er der intet nyt her. Intet ekstra materiale.

Sidst og i indhold bestemt også mindst, kommer der så en "Greatest Hits" som de denne gang kalder

"A Foot in the Door
The Best of Pink Floyd"

Rigtigt flot cover.

Som guf oven på en god gammeldags, så er der også planer om at genudgive en del på vinyl igen. Ifølge whypinkfloyd.com skulle pladerne "Dark Side of the Moon", "Wish You Were Here" og "The Wall" være planlagte, men mere herom senere, når EMI får set på, hvor meget de vil presse citronen.

Er du ikke skræmt væk endnu ?
Så lad os kigge på hvad vi ved om det enkelte udgivelser.

De fleste billeder jeg bruger her på siden er fundet hos dem der sælger pladerne, og oplysnignerne om indholdet er indhentet fra sider som A Fleeting Glimpse, Braindamage, whypinkfloyd og det udemærkede forum på A Fleeting Glimpse

Dark Side of the Moon Immersion Box Set

Prisen ligger liger under de 1.000,-

Boxen indeholder ifølge ovennævnte kilder 6 skiver. 3 CD'er, 2 DVD'er og en Blue-ray.

Disc 1 er den originale plade, dog digitalt remasteret af James Guthrie.

Disc 2 indeholder en optagelse "Dark Side" Live fra november 1974 optaget på Wembley af BBC.

Disc 3 er en DVD med ren audio (Altså lydspor):
a) The Dark Side of the Moon, James Guthrie 5.1 Surround Mix (tidligere udgivet i 2003 på SACD) i standard lydkvalitet på 448 kbps /
b) The Dark Side of the Moon, James Guthrie 5.1 Surround Mix i højere lydkvaliet på 640 kbps
c) The Dark Side of the Moon, LPCM Stereo mix (Altså disc 1 om igen)
d) The Dark Side of the Moon, Alan Parsons kvadrofonisk mix (Tidligere udgivet på vinyl LP og 8 track tape i 1973) i standard kvalitet på 448 kbps
e) The Dark Side of the Moon, Alan Parsons kvadrofonisk mix i højere lydkvalitet på 640 kbps

Disc 4 er også en DVD , Lyd og film:
a) Live in Brighton 1972: Careful With That Axe, Eugene, Set The Controls For The Heart Of The Sun
b) The Dark Side of the Moon, 2003 dokumentar (25 min)
c) Koncert skærm film (60 min i alt): Britisk tour 1974, Fransk tour 1974, Nordamerikansk tour 1975. Skærmfilms er i stereo og 5.1 Surround Sound

Disc 5 er så Blue Ray, Lyd og film:
a) The Dark Side of the Moon, James Guthrie 2003 5.1 Surround Mix i høj lydkvalitet på 96 kHz/24-bit
b) The Dark Side of the Moon, Originalt stereo mix (1973) mastered i høj lydkvalitet på 96 kHz/24-bit / c) Live in Brighton 1972: Careful With That Axe, Eugene, Set The Controls For The Heart Of The Sun (Både i 5,1 og Stereo)
d) The Dark Side of the Moon, 2003 dokumentar (25 min)
e) Koncert skærm film (60 min i alt): Britisk tour 1974, Fransk tour 1974, Nordamerikansk tour 1975. Skærmfilm er igen i stereo og 5.1 Surround Sound

Disc 6 er en CD:
a) The Dark Side of the Moon 1972 tidligt mix af Alan Parsons (Ikke tidligere udgivet)
b) The Hard Way (fra 'Household Objects' projektet - Ikke tidligere udgivet)
c) Us And Them, Richard Wright Demo (Ikke tidligere udgivet)
d) The Travel Sequence, live i Brighton juni 1972 (Ikke tidligere udgivet)
e) The Mortality Sequence, live i Brighton juni 1972 (Ikke tidligere udgivet)
f) Any Colour You Like, live i Brighton juni 1972 (Ikke tidligere udgivet)
g) The Travel Sequence, studio optagelse 1972 (Ikke tidligere udgivet)
h) Money, Roger Waters' demo (Ikke tidligere udgivet)

Udover det følger dette med :
a) 40 siders 27cm x 27cm bog designet af Storm Thorgerson
b) Foto bog redigeret af Jill Furmanovsky
c) Et eksklusivt Storm Thorgerson kunst tryk
d) 5 samler kort med værker og kommentarer af Storm Thorgerson
e) kopi af "The Dark Side of the Moon" koncert billet
f) Kopi af "The Dark Side of the Moon" backstage pass
g) Tørklæde
h) 3 sorte glaskugler (Man fristes til at synge "Must have taken my marbles away")
i) 9 bordskånere med tidlige Storm Thorgerson design skitser
j) 12 siders credits bog

Er du indehver af dette sæt og kan se at det er forkert det jeg skriver, må du meget gerne fortælle mig det i en mail

Wish You Were Here Immersion Box sæt

Prisen ligger igen lige under de 1.000,-

Boxen indeholder 5 skiver. 2 CD'er, 2 DVD'er og en Blue-ray.
Ifølge nogen kommer der 6 skiver = 2 CD'er, 3 DVD'er og en Blue Ray.

Disc 1 er den originale plade, dog digitalt remasteret af James Guthrie.

Disc 2 Shine On You Crazy Diamond (parts 1-6) live fra Wembley november 1974 (2011 mix ikke tidligere udgivet)
Raving & Drooling live fra Wembley november 1974 (2011 mix ikke tidligere udgivet)
You've Got To Be Crazy live fra Wembley november 1974 (2011 mix ikke tidligere udgivet)
Wine Glasses fra aldrig udgivede 'Household Objects' projekt
Have A Cigar alternativ version (Ikke tidligere udgivet)
Wish You Were Here med Stephane Grappelli (læs mere her - Ikke tidligere udgivet)

Disc 3 er en DVD med ren audio
Wish You Were Here, James Guthrie 2009 5.1 Surround Mix (ikke tidligere udgivet og længe ventet) med standard lydkvalitet på 448 kbps
Wish You Were Here, James Guthrie 2009 5.1 Surround Mix (ikke tidligere udgivet) i bedre lydkvalitet på kbps
Wish You Were Here, Originalt indspilning (1975) LPCM stereo
Wish You Were Here, kvadrofonisk mix (Kun tidligere udgivet på vinyl LP/8 track tape) i standard lydkvalitet på 448 kbps
Wish You Were Here, kvadrofonisk mix (Kun tidligere udgivet på vinyl LP/8 track tape) i bedre lydkvalitet på 640 kbps

Disc 4 også en DVD, både lyd og film:
Koncert skærm film:
Shine On You Crazy Diamond Intro
Shine On You Crazy Diamond
Welcome to the Machine animeret film
Storm Thorgerson kortfilm
Koncert Skærm Filmene er i både stereo og 5.1 Surround Sound

Disc 5 er så Blue ray med både lyd og billede :
Wish You Were Here, James Guthrie 2009 5.1 Surround Mix (Ikke tidligere udgivet) Lydkvalitet på 96 kHz/24-bit
Wish You Were Here, Originalt stereo mix (1975) masteret i lydkvaliteten 96 kHz/24-bit
Koncert Skærm film:
Shine On You Crazy Diamond Intro
Shine On You Crazy Diamond
Welcome to the Machine animeret klip
Storm Thorgerson kortfilm

Udover det følger dette med :
a) En 40 siders 27cm x 27cm bog designet af Storm Thorgerson
b) En eksklusiv fotobog redigeret af Jill Furmanovsky
c) Et eksklusivt Storm Thorgerson kunst tryk
d) 5 samlerkort med værker og kommentarer af Storm Thorgerson e) Kopi af Wish You Were Here koncert billet
f) Kopi af Wish You Were Here backstage pass
g) Tørklæde
h) 3 klare glaskugler
i) 9 bordskånere (findes kun i denne box) med tidlige Storm Thorgerson design tegninger
j) En 12 siders credits bog

Er du indehver af dette sæt og kan se at det er forkert det jeg skriver, må du meget gerne fortælle mig det i en mail

The Wall Immersion Box sæt

Også prisen på denne ligger omkring de 1.000,- ?

Boxen kommer til at indeholde hele 7 skiver
Det bliver 6 CD'er og en DVD. Ikke noget Blue Ray i denne box. Ikke en masse surround sound og lignende. Det er der jo nok en forklaring på : At det var noget de rodede med ved både "Dark Side of the Moon" og Wish You Were Here" men var gået bort fra det igen da vi nåede "The Wall"

Disc 1 er den originale plade, digitalt remasteret af James Guthrie 2011

Disc 2 er den originale plade, digitalt remasteret af James Guthrie 2011

Disc 3 "Is There Anybody Outthere ?" Remasteret 2011 af James Guthrie

Disc 4 "Is There Anybody Outthere ?" Remasteret 2011 af James Guthrie

Disc 5 "The Wall demobåndene"
Ikke tidligere udgivelser af Waters originale demo og bandets første indspilninger.

Disc 6 "The Wall demobåndene"
Igen Waters og bandet men også Gilmours demo til "Comfortably Numb" og "Run Like Hell".

Disc 7 er en DVD med med forskellige ting :
1. "The Happiest Days of Our Lives" fra Earls Court, 1980 (Roger Waters Film arkiv)
2. "Another Brick In The Wall part 2" promotion video, restaureret in 2011
3. "Behind The Wall" dokumentar
4. Gerald Scarfe interview
Kortere filmklip fra Earls Court koncerterne med bl.a. animationerne.

Udover det følger dette med :
a) En 44 siders bog 27cm x 27cm designet af Storm Thorgerson (Jeg Vidste slet ikke at han havde været involveret i The Wall)
b) En eksklusiv fotobog (velsagtens redigeret af Jill Furmanovsky som ved de andre Immersion sæt ?)
c) Et 27cm x 27 cm eksklusivt Gerald Scarfe kunst print
d) 4 samlerkort med kunst og sangtekster
e) Kopi af The Wall koncertbillet,
f) Kopi af The Wall backstagepass,
g) Et tørklæde
h) Tryk/Kort af Mark Fisher's scene tegninger
i) 3 hvide glaskugler med murstens design
j) 9 bordskånere (Findes kun i denne box)
k) En 8 siders credits bog
l) En 96cm x 81cm med alle sangteksterne håndskrevet af Gerald Scarfe

Dark Side of the Moon - Experience version

Disc 1 er den originale plade, dog digitalt remasteret af James Guthrie.

Disc 2 indeholder en optagelse "Dark Side" Live fra november 1974 optaget på Wembley af BBC.

Udover det følger dette med :
16 siders 12cm x 12cm bog designet af Storm Thorgerson

For at slå det fast, så er det du får med Experience versionen en del af den store Immersion box. altså er der intet vundet ved at købe Experience versionen hvis du har Immersion boxen.

Wish You Were Here - Experience version

Disc 1 er den originale plade, dog digitalt remasteret af James Guthrie.

Disc 2 Shine On You Crazy Diamond (parts 1-6) live fra Wembley november 1974 (2011 mix ikke tidligere udgivet)
Raving & Drooling live fra Wembley november 1974 (2011 mix ikke tidligere udgivet)
You've Got To Be Crazy live fra Wembley november 1974 (2011 mix ikke tidligere udgivet)
Wine Glasses fra aldrig udgivede Household Objects projekt
Have A Cigar alternativ version (Ikke tidligere udgivet)
Wish You Were Here med Stephane Grappelli (læse mere her - Ikke tidligere udgivet)

Udover det følger dette med :
a) En 16 siders 12cm x 12cm bog designet af Storm Thorgerson

Det samme gælder her, at Experience versionen kun er et udsnit af hvad man får med Immersion boxen, så du har ingen fordel ud af at købe begge dele.

The Wall Experience version

Den her er godt nok lidt sværre. Selvom det i skrivende stund er lige før den udkommer, er jeg faktisk i tvivl om hvad den kommer til at indeholde

Jeg gætter på at den indeholder 3 CD'er. The Wall skive 1 og 2.
Derudover forstår jeg at den tredie CD vil være nogle af de demoer, der er på Immersion versionen. Dog kun den ene af skiverne

Jeg skal nok opdatere når jeg ved mere (Og får tid til at sidde ved computeren

Hvad angår "tilbehøret",mon ikke der følger en bog på 16/28 sider med ??

A Foot in the Door - Best of"

Det skulle efter sigende være Pink Floyd medlemmerne selv der har valgt hvilke numre der skulle med på denne CD.
Straks kører mine øjne henover listen og leder efter numre fra "The Final Cut". For som bekendt var medlemmerne af Pink Floyd ikke så gode venner, sidst de lavede en opsamlingsplade. Dengang ville Waters have noget nær alle numrene fra The Final Cut med på pladen, udtalte Gilmour sig om. Det blev ikke sådan. Og det gjorde det tydeligvis heller ikke denne gang, selvom der ikke længere er så kold luft mellem Gilmour og Waters.

Alle numre er blever remasteret af James Guthrie i 2011

Nummer på A Foot in the Door Nummer på Echoes
1 Hey You 6
2 See Emily Play 2
3 The Happiest Days of Our Lives 3
4 Another Brick in the Wall part 2 4
5 Have a Cigar ikke med på Echoes
6 Wish You Were Here 23
7 Time 15
8 The Great Gig in the Sky 8
9 Money 10
10 Comfortably Numb 17
11 High Hopes 25
12 Learning to Fly 21
13 The Fletcher Memorial Home 16
14 Shine On You Crazy Diamond (edit) 14
15 Brain Damage ikke med på Echoes
16 Eclipse ikke med på Echoes

Som det kan ses, var næsten alle de numre der er på den nye plade, også med på Echoes. Nu var der bare den detalje at Echoes var en dobbelt CD, så der var dobbelt så mange numer på.
Det er med andre ord ret mange numre man "går glip af" ved at vælge den nye opsamlingsplade fremfor den så velkendte "Echoes". er man inkarneret Floyd fan gør det nok ikke den store forskel, men er man nybegynder og gerne vil have et bredt indblik i Floyds værker gennem årene, er denne udgivelse simpelthen for tyndbenet.

Så min holdnig til denne plade er at den "fod i døren" henleder mine tanker til sådan en "Jehovas-vidner-fod-i-døren". Vel er coveret nydeligt Storm Thorgerson arbejde, men coveret på Echoes, for at blive i samenligningen, have meget mere dybde. Nåja, bare min mening.

Alle 14 studie albums Floyd har udgivet gennem tiden, bliver remasteret her i 2011 af James Guthrie og genudgivet.
Der vil så være et lille hæfte med hver CD. Hvad billeder og tekst dette hæfte kan indeholde vides ikke endnu, men det er sat sammen af Floyds tro pladecover kunstner Storm Thorgerson.

Som jeg ser det er der tre muligheder her. Du kan købe disse 14 plader som enkelt plader, hvis du f.eks. lige mangler en plade i din samling, eller du kan købe hele samlingen som en box kaldetDiscovery. Sidte mulighed, som er meget nærliggende for garvede fans, der har haft hele samlingen i årevis, er at du kan lade være med at købe nogetsomhelst, og vente til der kommer noget nyt materiale på markedet.

Det er ikke mange år siden EMI valgte at lave samme nummer og genudgive Floyds samlede plader i ny og meget flot indpakning. Det var i december 2007 og det var ikke nogen stor success. Det viste sig at der ikke var det i boksene der skulle være. Så folk måtte tilbage til forhandlerne, som ikke kunne gøre andet end at give pengene tilbage og sælge pladerne som løse plader. Nu må vi jo se hvordan det går denne gang.

Fik jeg nævnt at hele pakken kommer i følge Amazon til at koste omkring £140 og det er sådan cirka 1300 danske kroner.

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk.
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog
[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)

eXTReMe Tracker