Udover at jeg ikke forstod hvad der blev sagt i nummeret, har jeg aldrig
forstået ordet "Pict" - men nu har jeg svaret: En Pict er en ikke-keltisk
person der havde besat England og kæmpede længe imod romerne indtil de i ca.
år 900 blev en del af det skotske folk.
Som jeg ser det, er det det sprog
Waters prøver at efterligne her.
Hvad er det så der bliver sagt ? Ja, jeg kan ikke høre det men på
AllFloyd.com er der to versioner,
hvor man altså har prøvet at oversætte til engelsk. Det har jeg så tilladt mig at
stjæle og så forsøgt at oversætte.
Det er ikke noget videre
videnskabligt forsøg, så hvis du ikke er enig med min oversættelse, er du
velkommen til at kritisere. Det var vigtigere for mig at får det til at virke
logisk end at det skulle læne sig op af den engelske tekst.
Det skal oplyses at en "Claymore" er et tve-ægget sværd brugt af de skotske
Highlanders.
Som jeg ser det, er de "brændende horder" og "hunde af den brændende flok" en
hentydning til de iltre rødhårede skotter......
Nogen hævder at slutsætningen er "and the Wind cried Mary.." men det tror jeg
ikke på. Hvor er logikken i det ? "Wind cried Mary" er et gammelt Jimi Hendrix
nummer.
Til venstre er den ene af versionerne fra AllFloyd.com - til højre min
oversættelse
| Aye an' a bit of Mackeral settler rack and ruin ran it doon by the haim, 'ma place well I slapped me and I slapped it doon in the side and I cried, cried, cried. The fear a fallen down taken never back the raize and then Craig Marion, get out wi' ye Claymore out mi pocket a' ran doon, doon the middin stain picking the fiery horde that was fallen around ma feet. Never he cried, never shall it ye get me alive ye rotten hound of the burnie crew. Well I snatched fer the blade O my Claymore cut and thrust and I fell doon before him round his feet. Aye! A roar he cried frae the bottom of his heart that I would nay fall but as dead, dead as 'a can be by his feet; de ya ken? ...and the wind cried back. |
Over en af nytilflytternes ruiner løb jeg ned til mit hjem, mit grund da jeg slog mig og snublede ind i skyggen. Og jeg skreg, af frygten for at falde om og aldrig rejse mig igen Så råbte Mary, kom ud med din Claymore trukket. Jeg løb ned, ned af bjergsiden sparkende til de brændende horder der var faldet for mine fødder. "Aldrig" råbte jeg, "Aldrig skal i få mig levende i forbandede hunde af den brændende flok. Så jeg rakte ud efter bladet på min Claymore skar og stødte til og han faldt ned foran mig, for mine fødder. Aye! Et brøl råbte han ud fra bunden af sine lunger, og han ville ikke falde hvis han ikke var død, død for mine fødder; forstår du ? ...og vinden råbte tilbage. |
