Syd Barrett

Roger Keith Barrett / Syd Barrett blev født i Cambridge 6. januar 1946 og døde 7.juli 2006

I sine unge dage gik han på Cambridge High School for Boys, hvor også Roger Waters gik - Waters gik bare to klasser højere.

Allerede som 11 årig fik Syd en banjo og året efter sin første guitar. Som 15 årig fik han så en elektrisk guitar (You bought a guitar to punish your ma) med hjemmelavet forstærker og dermed var han med i sit første band "Geoff Mott and the Mottos".

På et senere tidspunkt flyttede Barrett frem og tilbage mellem Cambridge og London hvor han gik på Camberwell Art School. Han delte lejlighed i Highgate London med Waters en årgang - en lejlighed de overtog efter Mason og Wright. Så mangler vi kun lige at drage Gilmour ind i billedet ? Ham kendte Syd da også fra Cambridge, så de spillede da ofte lidt guitar sammen. Faktisk har Gilmour lært Syd en hel del små "fif" på guitaren.

Kaldenavnet "Syd" fik Barrett i sine unge dage, da han hang ud på en Jazz café. Den lokale trommeslager hed Sid Barrett, og grundet Syd's store musikalske interesse fik han så sit tilnavn.

Syd Barretts store styrke var hans sangskriveri. Det var noget der kunne ramme hitlisterne - mod de andre i Floyd der dengang mest kørte på nogle fede koncerter.

I oktober 1967 drog Floyd på en mindre USA turne.
Desværre blev denne turne af mange betragtet som en ren katastrofe. Syd var på dette tidspunkt meget langt ude i tovene.
Undervejs skulle de medvirke i noget man kaldte "Dick Clarks Bandstand" som henvendte sig til en stor gruppe teenagere. De skulle så mime til "See Emily Play". Desværre var Syd ikke i humør til at bevæge læberne den dag!
De fik lejlighed til at medvirke i "The Pat Boone Show" hvor Syd skulle interviewes. Det eneste Syd gjorde var at sidde og stirre lige ud i luften. Så blev dén turne aflyst og Floyd sendt hjem til England.
Husker du filmen The Wall hvor Pink sidder på sit hotelværelse og stirrer lige ud i luften med en smøg der selv er brændt helt til aske i hånden ? Det var en scene Waters huskede fra Syd på den turne.

Tilbage i England gik det ikke meget bedre. I november '67 drog Floyd på en turne med flere andre bands (Jimmi Hendrix stod på toppen af listen). Ved flere af spillestederne forsvandt Syd, når turbussen ankom til stedet. Så måtte en guitarist fra et af de andre bands træde ind i stedet.
22. december spillede Floyd i London og det skulle være den sidste store koncert hvor Syd medvirkede. Han arme hang slapt ned ved siden af guitaren og resten af bandet måtte bare spille uden ham. Jeg har hørt historier om Syd der stod på denne måde med et tomt blik og løst hængende arme, mens scenelysets varme smeltede den voks han havde i håret, så den løb ned af ansigtet på ham, og fik det til at se ud som om han stod og smeltede...

Så Januar 1968 kontaktede Waters guitaristen fra Jokers Wild, David Gilmour, og overtalte ham til at "aflaste" Syd. Man håbede at man kunne få Syd til at skrive materialet til Floyd og så få Gilmour til at tage hans plads på scenen. For det første var Syd ikke med på ideen og for det andet magtede han end ikke denne opgave.
Da Floyd indspillede "A Saucerful of Secrets" var der 3 numre med Syd på guitar og fire numre med Gilmour på guitar. Det var det sidste Syd Barrett gjorde sammen med Pink Floyd.
Siden har han, i Floyd sammenhæng, været en legende.

Når jeg siger "i Floyd sammenhæng" er det fordi Barrett af mange siden, og også dengang, blev betragtet som en levende legende.
Derfor var der altid stor bevågendhed fra musik-branchen hvis han gav udtryk for at ville lave noget musk. Og derfor fik han da indspillet indspillet nogle plader i løbet af årene.

1969 udgav han en single "Octopus".

1970 i januar udgav han LP'en "The Madcap Laughs" hvor Waters og Gilmour sammen har produceret halvdelen af pladen.
Senere samme år udgav han endnu en LP "Barrett" der så havde Gilmour og Wright som producere.

1988 udgav pladeselskabet så "Opel" der var en opsamling af ufærdiggjorte numre fra de to andre plader og hvad man ellers kunne skrabe sammen.
Der er siden hen udgivet andet materiale i Barretts navn, men selv stoppede han med at indspille dengang i 1970.

Remember when you were young,
You shone like the sun.
Shine on you crazy diamond.

Now there's a look in your eyes,
Like black holes in the sky.
Shine on you crazy diamond.

Dette billede som jeg har stjålet et eller andet sted på nettet, er et Waters brugte som baggrundprojektion under sin "In the Flesh" turnee. Faktisk blev billedet også brugt under Floyd-genforeningen ved Live 8, hvor Waters som bekendt sagde at de optrådte for netop Syds skyld.

Meget legendarisk er også Syd's "optræden" under Floyds indspilninger af Wish You Were Here. Som bekendt kom Syd vadende ind i studiet uden at sige en lyd. I sin hvide plastik regnfrakke med en tandbørste stikkende ud af lommen og med en plastikpose i hånden overværede Syd indspilningerne af Shine on You Crazy Diamond. Som enhver Floyd-fan ved, er dét nummer en hyldest til netop Syd Barrett. "Sjovt" at det var lige dér han besluttede sig for at dukke op...

Det var et hårdt syn for hans gamle kolleger at se hvor langt ud Syd var kommet. Da han ikke generede nogen, lod man ham sidde.

Prøv at se på billedet her ved siden af (Taget i omtalte situation) og læg mærke til Syd's hår og øjenbryn. Hørte jeg nogen sige "The Wall" ?

Siden flyttede Syd ind hos sin mor indtil hun døde. Reelt tror jeg nok at hun flyttede over til sin datter og lod Syd overtage huset.
Der gik altid rygter om at han ville udgive ny musik men det nåede han aldrig.

Trods dét Barrets misbrug af euforiserende stoffer havde gjort ved hans hjerne, så var Barrett stadig et kreativt menneske. Nu da musikken altså var et overatået kapitel, dyrkede han i stedet sine kunstneriske evner - især som maler. Efter hans død er nogle af hans værker kommet frem. Vil du se eksempler på hans evner som maler, så kan du gå over på den officelle Barrett side

Hvad angår Bareets tid efter Pink Floys, så findes der en del paparazzi-billeder af Syd på nettet. Da jeg er stor modstander af den slags billeder, vil jeg undlade at bringe dem her. Han boede som nævnt i sin mors hus til han døde og hvad jeg forstår passede hans søskende på ham.
Han havde meget svært ved at forstå al den interesse der var for hans person. Naboerne hjalp Barrett, med at afvise nærgående fans, og bildte dem ind at det ikke var her, der boede nogen Syd Barrett.

7. juli 2006 døde Barrett af følgevirkningerne fra den sukkersyge han havde lidt af i mange år.

The Madcap's last Laugh

På intet tidspunkt havde Barretts gamle venner glemt ham og hans betydning for hvad de var i dag.
Så for at ære hans minde og velsagtens for at fortælle verden om hans musik, blev der afholdt en koncert i London i maj 2007.

Flere musikkere underholdt. De fleste med deres versioner af gamle Barrett numre. David Gilmour spillede "Arnold Layne"... nåja og med sig på scenen havde han bl.a. to fyre som hedder henholdsvis Rick Wright og Nick Mason. Så spørger man sig selv hvor Waters var. Han havde været på scenen tidligere og fremført sin egen "Flickering Flame". Det blev altså ikke til en genforening af Floyd den aften, men det var jo også Barrett det hele drejede sig om.

Vi husker vel alle Waters bemærkning fra Live8 i 2005 :

Anyway, we're doing this for everyone who's not here, particularly, of course for Syd.

Så selvom Barrett's hjerne var smadret af LSD har han stadig stor respekt hos Pink Floyd medlemmerne

Denne pengemaskine kører stadig. I år 2010 -altå ca. 4 år efter hans død og ca. 40 år efter Barrett sidst havde udgivet en plade selv - udkom så "An Introduction to Syd Barrett.

Det enste positive og respektfulde der er ved denne nye udgivelse, er at den dækker hele Barretts musikalske virke. Der er ikke kun numre med fra hans solo-plader, men også de numre han lavede i Pink Floyd.

Som kan ses på listen over numre på denne plade, så er de første seks numre fra hans tid i Pink Floyd.

Arnold Layne
See Emily Play
Apples and Oranges (Stereo version)
Matilda Mother (2010 Mix)
Chapter 24
Bike
Terrapin
Love You
Dark Globe
Here I Go (2010 Remix)
Octopus (2010 Mix)
She Took a Long Cool Look (2010 Mix)
If It's in You
Baby Lemonade
Dominoes (2010 Mix)
Gigolo Aunt
Effervescing Elephant
Bob Dylan Blues
På CD og download fra ITunes også :
Rhamadan

Så for at slutte denne side af, vil jeg sige at er lavet en officel Syd Barrett side. Så er du til Barrets liv og levned er det måske værd at besøge denne side, som efterhånden er ret omfattende.

Jeg er jo ikke den store Barrett fan, og dette er pinkfloydhyldest, så hvis du virkelig vil have fokus på Syd Barret, så er det her siden :
sydbarrett.com

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om denne side.
Så hvis du har læst hele vejen her ned til bunden af Syd Barrett's side, så må du da have fundet den lidt interessant.
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)